Bind to af denne vidunderlig trilogi fra det England, der var engang. Om dem, der rejste ud, og var de mest betydende, advokater, dommere, deres hustruer og deres liv i det britiske imperium.

I trilogiens andet bind lærer vi Betty at kende. Hun er vokset op med sin familie i Kina, blev sendt i japansk krigsfangelejr, hvor hendes familie døde, og siden sendt tilbage til England på kostskole.
Som 28-åring mødte hun Henry (Filth) Feathers, hun siger ja, da han frier til hende. På den aften, hvor de skal fejre deres forlovelse møder hun sit livs kærlighed, men beslutter sig at blive hos Filth. Hun kan se hans charme bag hans ”stiff upperlip”, og hun føler ikke hun kan trække sig. Hun glæder sig over at kunne blive godt gift, få børn og en høj status. Hun er opdraget i Imperiets traditioner, man løber ikke fra et løfte, bare for at gølge sin passion.
Gennem hendes historie lærer vi meget mere om imperiebørnenes liv og betingelser. Betty kommer til at føle som en mor for en af dem, og derved følger vi hans vilkår lidt tættere på.
Dette bind er hjerteskærende, dels får vi indblik i Bettys følelser, og dels i hendes lange ægteskab med Filth. Vi oplever to mennesker, som begge rummer meget kærlighed, men som begge har så uendelig svært ved at give udtryk for den. Og hengivenhed og lidenskab, og en underlig form for troskab. Jeg får så ondt af dem begge, deres liv synes på en måde fortabte fra begyndelsen. Bogen er et medrivende indblik i et liv, der på en måde synes ikke at være levet, og så alligevel...
Som trilogiens to andre bind er dette skrevet med kærlighed til sine personer og med et fint strejf af humor.