- Lone er en hærdet bog og film elsker. Skønlitteraturen og især krimierne står hendes hjerte meget nær, så der bliver læst mange bøger på den daglige togtur til jobbet. Til daglig er hun bibliotekar på et folkebibliotek.
Lone er også medproducent af et par andre hjemmesider bl. a. bibliografi.dk, der virkelig er et besøg værd for alle bibliofile mennesker. Lone er desuden krimi- & spændingsekspert på www.litteratursiden.dk. - Bogomtaler af Lone
- Gik i 2012 på efterløn efter mere end 40 år i biblioteksvæsenet, de sidste 20 år med skønlitteratur som primært arbejdsområde. Var med fra Litteratursiden.dk's start, de sidste seks år som redaktør for anmeldersektionen.
Jeg læser meget bredt, dansk og oversat skønlitteratur, eneste kriterium er at bøgerne er velskrevne/veloversatte. Se gerne min blog: Bøgernes labyrint http://boegerneslabyrint.wordpress.com - Bogomtaler af Marit
- Per er oprindelig uddannet bibliotekar, men har videreuddannet sig inden for edb og arbejder. Arbejdede i en årrække som system-administrator for Bibliotekssystemet i Århus Kommunes Biblioteker. I dag arbejder Per med forretnings-IT og IT-arkitektur og deltager i forskellige udbudsprojekter.
Privat er Per vild med bøger og film. Det er især danske film der har hans interesse. Prøv bare at se på www.danskfilmogtv.dk - Bogomtaler af Per
- Sofie er uddannet både som Bibliotekar, og Multimediedesigner. Der ud over er hun vild med bøger især krimier, fantasy og historiske romaner. I 1996 blev hun optaget af Internettet og startede sin egen krimiside (Sofies krimiside - starten på krimsiden.dk). Sofie har også været med til at skubbe andre web-litteraturprojekter i gang bl.a. professionelt i 1997-2000 som projektleder af forfatternet.dk (i dag en del af www.litteratursiden.dk) og privat scifisiden.dk og romansiden.dk. Man kan møde Sofie til daglig i det skønlitterære udlån (info 5) på Kolding Bibliotek.
- Bogomtaler af Sofie
- Susanne har været vidt omkring i biblioteksverdenen: Børnebibliotekar, gymnasiebibliotekar, voksenbibliotekar, og desuden Elementary school librarian på Escuala Campo Alegre, en amerikansk / international skole i Caracas, Venezuela.
Hun arbejdedei mange år i faggruppe Fiktion på Kolding Bibliotek, og i fritiden syr hun tasker og har et galleri i Ribe sammen med sin mand, der er kunstmaler. Hun elsker en god, velfortalt historie.
I dag er Susanne pensioneret og nyder tilværelsen som pensionist. - Bogomtaler af Susanne
- Lene er Cand Scient Bibl. og ansat som IT-Konsulent på det Kongelige Bibliotek. Hun elsker at læse en god! bog, især er hun bidt af amerikansk litteratur, ikke mindst 30-something bølgen. Lene har levet en del år i udlandet (primært Afrika) og læser stadig mest på engelsk.
- Bogomtaler af Lene
- Louise er børnebibliotekar på Holstebro bibliotek og skriver også for www.fortællingen.dk.
Men hun elsker også en god voksenroman og har især en svaghed for at læse "citygirl", chick lit og bøger med humor. - Bogomtaler af Louise
- Marie er uddannet bibliotekar og er derudover lige blevet færdig med en bachelor i litteraturhistorie på Århus universitet. Hun har tidligere læst en del fantasy og eventyrbøger, men nu har hun vendt sig imod klassikerlitteraturen, især den engelske og gerne på originalsproget.
- Bogomtaler af Marie
- Nanna er cand. mag. i nordisk sprog og litteratur samt historie. Hjertet banker især for krimier, som hun har skrevet speciale om, men der ryger også bøger af alle mulige andre genrer gennem systemet. Nanna skriver både for krimisiden.dk og romansiden.dk og desuden også for www.litteratursiden.dk. I fritiden bliver det også til foredrag om nordisk litteratur - ikke mindst den skandinaviske kriminalroman.
- Bogomtaler af Nanna
- Stine er uddannet bibliotekar men studerer pt. til cand.scient.bibl. i København efter at have arbejdet på et folkebibliotek et par år. Bøger indenfor næsten alle genrer har hendes interesse, men er der for meget sentimental sødsuppe og for lidt kød på historien, står hun af. Der læses en del historiske romaner, og også mange af de nyere danske forfattere finder vej til bogreolen.
- Bogomtaler af Stine
Romansiden er en udspringer af krimisiden.dk, der har eksisteret siden 1996 og scifisiden.dk, der så dagens lys i starten af 2002.
Alle tre sider skal ses som inspiration for læsere af genre-litteratur og lidt bredere litteratur. Selvom de fleste af redaktørene er bibliotekarer, er alle frivillige og ulønnede. Drivkraften er vores egen læseglæde og derfor afspejler de forfattere og bogomtaler der kommer på siderne, hvad vi læser lige nu og her (eller gjorde da vi lagde dem på :-).
På romansiden.dk koncentrerer vi os om gode romaner i den lidt lettere ende eller i de brede genrer, som f.eks. slægtsromaner, historiske romaner eller familieromaner. Den umiddelbare målgruppe er kvinder på 30 år og op. Men det skal selvfølgelig ikke forhindre andre i at bruge siden!
- Designer, programmør og tekniker: Sofie Fredborg
- Oprindeligt design/logo: Birgitte Lundgren Nielsen
romansiden.dk ID 26821893 Lone Pedersen Postboks 5502 5500 Middelfart
Kontakt: |