![]() Romansiden er en del af Bognettet | Lydbøger - en anden måde at læse på af Lone Pedersen 30.06.2006 I denne tid lancerer flere forlag et fremstød for at vi danskere skal lytte til en bog – enten på kassettebånd, cd eller og allerhelst på MP3. Det er allerede en hit i vores nordiske broderlande, og forlagene lancerer nu et massivt fremstød i Danmark for at vi også kan komme med på vognen. Men hvad kan jeg som læser bruge en lydbog til, i stedet for at læse bogen selv? Hvordan får jeg fingre i lydbøgerne og hvad er det for noget med MP3? Det er nogle af de spørgsmål jeg vil forsøge at komme rundt om i denne artikel. "Hvorfor lydbøger? " Tja det giver en oplagt mulighed for at lave andet mens du samtidig følger med i de nye romaner på markedet. Du kan strikke en sweater, lægge en kabale eller gå en tur med hunden. For ikke at sige hele familien kan høre den samme historie når turen går langt hjemmefra. "Hvorfor MP3? " Det er en smart måde at pakke bogen ind på 1 cd-skive. Du kan downloade hele bogen til din computer, MP3 afspiller eller I-pod og dermed tage bogen med overalt. "Hvilke titler findes på lydbog? " Alt – vil jeg næsten sige, for i disse år genudsendes en del klassikere fra diverse forlag til en billigere penge, ligesom de nye hotte titler hurtigt kommer ud som lydbog. Til børnene kan du finde titler som Lille Virgil, Peddersen og Findus, Græskarbanden, Harry Potter osv. <img align="left" src="http://www.bognettet.dk/artikelbilleder/8702033453.jpg"> For de voksne er der også titler inden for alle genrer. Du kan finde titler som Kronprinsessen, En shopaholics dagbog, titler af Susan Moody og Andy MacNab og mange mange flere. Kig evt. på www.bibliotek.dk eller de enkelte forlags hjemmesider. "Hvem læser op? " I dag bruges ofte kendte skuespillere til oplæsningen. Det er personer som Peter Frödin der har indlæst bøger af Ole Lund Kirkegaard, David Owe som har indlæst bøgerne om De 5, Ghita Nørby mv. Men også andre som har en god oplæsnings-stemme bruges, det er helt op til forlagene hvem der læser op. "Hvor får jeg fingre i lydbøgerne? " De kan skaffes på forskellig vis. Bibliotekerne har i dag lydbøger både på kassette og på cd. Lydbøgerne er meget dyre for biblioteker (Ofte1500-3500 kr pr titel) så derfor har dit lokale bibliotek måske ikke så mange lydbøger. Men de kan skaffe dem fra andre biblioteker, hvis du spørger eller www.bibliotek.dk. Danmarks Blindebibliotek: Udsender lydbøger til brugere som er indmeldt hos dem. De udsendes kun i digital form, men er så også til evigt eje. Og så er der jo bibliotekerne som udlåner lydbøger gratis… "Download" To forlag er indtil nu på banen med download af lydbøger. <img align="left" src="http://www.bognettet.dk/artikelbilleder/200606191115053.jpg"> <a href="http://www.aschehoug.dk">Aschehoug</a> sælger via deres egen hjemmeside og samarbejder desuden med TDCmusik & CDON.com om download som MP3-fil. <a href="http://www.gyldendal.dk">Gyldendal</a> samarbejder med flere bl.a. TDC musik om download af lydbøgerne som MP3, samt med bl.a. gratisavisen Urban om download som WMA-format. "Hvad koster det?: " Prisen på en lydbog svinger meget. For bibliotekerne er det meget dyrt da de skal købe tilladelse til at udlåne lydbogen samtidig, så ofte koster deres lydbøger 1500-4000 kr pr titel. For private er det muligt at downloade børnebøger til under 100 kr og for voksne ca. 150-300 kr pr titel. Desuden sælges der lydbøger i flere boghandlere rundt i landet, til nogenlunde samme priser. Du kan enten finde lydbøgerne på biblioteket, hos boghandleren eller forsøge dig ud i at downloade fra diverse sider.. "Læs mere på: " www.E17.dk Personer med læsevanskeligheder kan få information om biblioteksbetjening, hjælpemidler m.m. www.dr.dk |