![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sidste nyt fra havnen af E. Annie Proulx. - , 1998 (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Hverdagsliv Denne bog foregår i: New Foundland Quoyle er blevet enkemand med to børn og hans tante hanker op i ham og de drager til familiens tidligere hus på New Foundland. Her kommer Quoyle langsomt på benene igen. ![]() Omslag af: Poul Lange Quoyle får efter lidt besvær job på den lokale avis hvor han skal fortælle Nyt fra havnen. Der sker bare ikke så meget, men så fortæller de lokale en historie om hans forfædre eller andre fra egnen. Samtidig skal han skabe et hjem til børnene og sig selv i et forhekset hus. Men så får vi også lige historien om hvordan huset havnede på den plads det har nu, langt fra byen. Quoyle lærer langsomt de lokale beboere at kende og får derved en masse historier foræret. Han lærer også om livet på stedet hvor havet spiller en vigtig rolle i alles liv. Han former venskab med den lokale børnehavelærerinde og Quoyle får indhold i livet. Dette er en pragtfuld historie, med et hav af småhistorier ind imellem. Sproget er så flot man vil have historien til at vare længere. Bogen er filmatiseret med Kevin Spacey i hovedrollen og den er ok uden at være det store. Læs hellere bogen. Af Lone Pedersen (07.05.2004) Andre bogomtaler af Lone |
