Starten på Pouls karriere skete ved et tilfælde, og derefter gik det slag i slag. Med diverse teaterforestillinger og operetter, samt en masse film.

Poul voksede op i et arbejderhjem, hvor far var kreaturhandler og mor gik hjemme og drømte om Pouls fremtid på et kontor. Poul havde en tryg barndom med citronfromage til dessert og far som skal fortælle den 21 årige Poul om livet.


Poul ville dog noget andet end et kontorjob og greb chancen da han fik den foræret. Han havde gået til sang i nogle år og blev så tilbudt et job hos Johannes Meyer i forestillingen Styrmand Karlsens flammer. Ikke hovedrollen, men faget skal også læres fra bunden.


Trods et par gode år på scenerne i København, syntes Poul der skulle ske noget andet da han stod lidt i stampe. Så Poul fik hyre på en båd til Amerika og endte endda i arresten i Hollywood for deltagelsen i et slagsmål. Vel hjemkommen vendte Poul tilbage til scenen, og snart gik det slag i slag med forskellige operetter. Både i Danmark men også i Oslo. Samtidig var der bud efter ham til film, bl.a. Morten Korch-filmene. En film som Poul var glad for at være med i er De røde enge.


Dette er en meget levende fortælling, letfortalt og veloplagt. Det er som at høre Poul Reichhardt selv læse op, når man læser den. Vi hører ikke meget om hans privatliv, men starten af karrieren er fint fortalt.