menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Drageløberen : roman af Khaled Hosseini. - , 2004(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Mellemøsten

Denne bog foregår i: USA

Amir og Hassan vokser op i Afghanistan. De lever et godt og trygt liv indtil en frygtelig hændelse ændrer deres liv for evigt.


bogomslag
Omslag af:
stoltzedesign, foto af Stephen C. Lowe
I Drageløberen følger vi den rige dreng Amir og hans venskab med den fattige tjener Hassan. Under en dragekonkurrence bliver Hassan udsat for en ondskabsfuld forbrydelse. Amir overværer dette og har muligheden for at gribe ind, men gør det ikke. Situationen forandrer deres venskab for evigt, Hassan bliver mut og indelukket og Amirs dårlige samvittighed gør, at han tager afstand fra Hassan.
Krigen i Afghanistan tvinger Amir til at flygte til Amerika sammen med sin far. Her opbygger de et nyt og meget anderledes liv, men selv i en helt ny verden kan Amir ikke flygte fra den skyld, som plager ham.


Først mange år senere vender han som voksen tilbage til Afghanistan. Her genser han et land styret af Taliban, hvor intet er som før. Her finder han ud af, hvordan det er gået Hassan, og han får mulighed for at gøre op med fortiden og gøre sin ugerning god igen.


Drageløberen er en barsk og gribende historie om kultur, venskab og ære. Det er en bog, du vil huske længe efter den er lagt væk.


Af Louise Dam (30.08.2004)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Louise
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden