Det er ikke altid, det er let at have fødselsdag. Slet ikke, når man for anden gang i et spil kroket bliver krokeret langt ind under en busk.

Og heller ikke, når man ikke har en kæreste, en succesrig sportskarriere eller ret meget andet, der er værd at have.

Fortælleren i Naiv.Super er netop blevet 25 og befinder sig midt i en livskrise. Han læser en foruroligende bog om tid, altimens han skriver lister over alt muligt: Hvad han har. Hvad han ikke har. Hvad der gør ham glad. Det forekommer ham, at der er væsentlige ting, der ikke står på listen. En kæreste, en vindende personlighed og begejstring, f.eks.

I et par måneder forsøger han at finde ud af livet med hjælp fra vennen Kim, drengen Børre (hvis far har set flere dyr end fortælleren har), pigen Lise og ikke mindst storebroren, der viser sig mere sympatisk end først antaget.

Romanen kan betragtes som en mandlig pendant til de mange bøger om frustrerede singlepiger, men den er også mere end det. Fortællerens spekulationer er fængende, omend på et ret nørdet nivaeau, og i det hele taget er der flere spekulationer over livet som sådan, end der normalt er i singlepigebøgerne.

Naiv.Super er dog først og fremmest en meget morsom bog, der ofte får en til at udbryde: "Det kender jeg godt!" For findes der egentlig noget mere irriterende end ikke selv at have en kæreste, når alle idioterne omkring en har? (Det skulle da lige være, når madvarer i reklamer er animerede!)Jeg grinede højt flere gange under læsningen og vil anbefale Naiv.Super til alle, der synes, at de selv er den mest normale person i en ellers meget besynderlig verden.