menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Grevinden : et portræt af Grevinde Danner af Bodil Wamberg. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Historiske

Grevinden – en roman om Louise Rasmussen som kom fra fattige kår og endte som Grevinde Danner, gift med Danmarks konge.


bogomslag
Omslag af:
Ukendt
Det lyder som et eventyr men sandheden var en ganske anden. Frederik d. VII’s forhold til Louise optog hele Danmark, og da han besluttede at gøre Louise til sin hustru, skabte det røre i hele landet. Mange nægtede at acceptere Louise, og hun var genstand for megen sladder og bagtalelse.



Hele sit liv var Louise splittet mellem to mænd. Som ganske ung forelskede Louise sig i Carl Bering. De var meget forelskede og dannede par i mange år. Men Carl var meget ubeslutsom. Hans familie var meget imod hans forbindelse til Louise, og han vidste, at han måtte vælge dem og et giftermål med Louise. Det var et valg, han ikke kunne træffe, og i mange år holdt han Louise hen, indtil hun med tiden satte punktum for deres forhold.



Med Carl ude af billedet vendte Louise sin opmærksomhed mod Frederik VII. Frederik og Louise havde gennem årene opbygget et godt venskab, hvilket udviklede sig til et kærligt forhold.
Louise holdt af meget af Frederik, men hun var også tiltrukket af den magt han havde, og hun var ham en god støtte i de kriser, han måtte igennem som konge.



Louise valgte Frederik, men hendes kærlighed til Carl var stadig stor. Gennem hele livet var hun og Carl fortrolige og holdt tæt kontakt. Men Louise var loyal mod Frederik og stod trofast ved hans side indtil hans død i 1863.



Bodil Wambergs bog om Grevinden er efter min mening helt fantastisk. Hun tager Grevindens parti og portrætterer en stærk men også sårbar kvindes omtumlede liv. Man kommer ind under huden på fænomenet Grevinde Danner – men lærer også mennesket Louise Rasmussen at kende.


Af Louise Dam (21.11.2004)

Andre bogomtaler af Louise
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden