Malerkunst for viderekomne: renæssance-roman om rivaliserende kunstnere og jagten på farvens gåde.

Handlingen i ”De flamske maleres hemmelighed” finder sted i henholdsvis Brygge og Firenze engang i 1400-tallet i den tidlige renæssance. Francesco Monterga er en anerkendt maler i Firenze med kendskab til vigtige matematiske formler for tegning af perspektivet, mens hans ærkerivaler, brødrene Greg og Dirk van Mander, bærer på en stor hemmelighed om pigmenternes alkymistiske sammensætning. Historien kickstartes ved, at en af Montergas elever, den unge talentfulde Pietro della Chiesa findes brutalt myrdet. Senere i historien henvender den mystiske portugiske Fatima sig til van Mander brødrene for at få sit portræt malet. To begivenheder som skal vise sig at have en betydelig sammenhæng i den noget overraskende slutning.


Romanens opbygning er en inddeling i kapitler opkaldt efter farver, f.eks. cinnoberrød og neapelgul, og Andahazi har gjort det på en meget elegant måde, hvor farverne bruges som en del af handlingen, især i miljøskildringen. Han formår virkelig at få farverne til at leve på papiret. Nogle steder i bogen synes jeg dog, at beskrivelsen af komplicerede malerteknikker og diverse latinske kunstmanuskripter er lidt for omstændelig, og handlingen kan sine steder virke noget søgt, men ikke desto mindre opretholdes et rimeligt spændingsniveau bogen igennem. Det som i særdeleshed er romanens force er forfatterens udsøgte sprog, et sprog med et til tider magisk strejf over sig.