Blanche Wittman var først kendt som hysterikernes dronning, og senere blev hun Marie Curies uundværlige følgesvend.

Det er en fascinerende historie, Enquist fortæller, om en kvinde, der endte sit liv som en torso med hoved og én arm, resten var amputeret på grund af strålingsskader. Balnche forsøger med sine skriverier at finde ind til kærlighedens inderste væsen, både for sin egen skyld og for at hjælpe Marie, der på grund af en kærlighedsaffære er faldet i offentlighedens unåde.

Romanen handler, ligesom Enquists seneste roman, Lewis rejse, ligeså meget om Enquists egne erkendelser og spørgsmål til livet. Og ligesom man i den roman pludselig fandt pinsebevægelsens historie interessant, så gribes man her af en interesse for psykiatriens historie, Marie Curies liv og andre emner, som man aldrig tidligere ha tænkt over.

Det er én af Enquists store gaver som forfatter, at han formår at vække læserens nysgerrighed. Bogen om Blanche og Marie kræver god tid og en indsats fra læserens side, men anstrengelserne belønnes med en sælsom og betagende fortælling.