På sin fødselsdag modtager Grace et et billede fra sin afdøde elsker. Det forestiller et hus, Grace kender fra sin barndom, og hun bliver fascineret af billedet og dets ukendte maler.

Graces stedmor brækker et par ribben, og Grace må blive i barndomsbyen for at passe hende. Samtidig begynder medierne at igen at interessere sig for Grace, der ellers har opgivet sit job som fotograf og trukket sig ud af søgelyset.

Grace har fået en fornem pris for en billedserie, men samtidig har hun formået at forarge offentligheden. Romanen er en fortælling om, hvordan Grace blev både belønnet og berygtet, og samtidig skal gåden om det mystiske maleri løses.

Mest af alt er det en fortælling om forholdet mellem kvinder og mænd, og om skiftende tiders forhold til kvindelige kunstnere - og om, hvordan kusnten kan forarge og nedbryde grænser.

Marika Cobbold fortæller godt, selv om nogle af romanens personer forbliver flade papfigurer som nabosønnen Noah, der ikke for alvor har en eksistensberettigelse i romanen. Bortset fra det er det en underholdende bog, der endda formår at sige et par kloge ord om kærlighed nu og da, uden at den forfalder til at være sødsuppe. Alt i alt en hyggelig bog om kærlighed og kunst.