Romanen der var skyld i en retssag i sit hjemland kan ikke umiddelbart chokere en dansk læser.

Romanen flap fortæller at der er nedlagt fogedforbud på romanen i sit hjemland. Det er virkelighedens ”svigermor” der har lagt sag an mod Maxim Biller. Muligvis er det forståeligt. Svigermoren er i hvert fald ikke specielt positivt skildret.



Når dette er sagt må jeg dog retfærdigvis også sige, at romanen handler om et kærlighedsforhold mellem en skilt kvinde, der har en datter og fortælleren. Fortælleren skildrer deres umulige kærlighed. Hvordan de møder hinanden, hvordan Esra er interesseret, hvordan Esra lader sin mor eller datter råde over sit liv og hvordan Esra og fortælleren stjæler nogle timers kærlighed ind imellem.



Esra er en meget umoden kvinde, der ikke kun bruger sin mor som undskyldning for ikke at ville være mere sammen med fortælleren, men også sin eksmand eller sin datter. Dette gør selvfølgelig fortælleren meget frustreret og han forsøger flere gange at redde Esra fra de tætte familierelationer.



Det er en flot skildring at det umulige kærlighedsforhold, hvor man flere gange ville ønske at personerne ville vokse op og tage ansvaret for deres handlinger eller i det mindste bare ville handle.



Tit ville jeg umiddelbart blive irriteret over denne måde personerne agere på. Dette var dog ikke tilfældet da jeg læste romanen. Jeg synes at forfatteren har gjort personerne meget levende og man forstå godt at handle eller ansvar kan være svært at tage, når man lever i en familie med så stærkt et overhoved.