Familiefaren Doppler falder af cyklen og slår hovedet. Faldet får ham til at indse, at hans liv skal laves om. Helt om.

Doppler flytter fra konen og de to børn ud i skoven, hvor han hurtigt får selskab af en elgkalv, hvis mor han har dræbt. Han lever af elgkød, småtyveri og bytteøkonomi. Det går fint, indtil omverdenen, bl.a. i skikkelse af konen, en højrefløjsmand med hund, en indbrudstyv og excentrikeren Düsseldorf, begynder at komme for tæt på.

Når man refererer handlingen i Doppler lyder det jo en lille smule åndssvagt. Det er det måske også, men det er også skarpt og begavet - og frem for alt helt ufatteligt morsomt. Man griner højt mange gange i løbet af romanen, som f.eks. når Doppler forsøger at dræbe et egern ved at kaste en cykelpumpe efter det. Loe har et ualmindeligt godt blik for tilværelsens absurditeter, og det demonstrerer han til fulde i Doppler. Samtidig får han givet mere end ét hib til den debat om "kompetencer" og "kompetente mennesker", der fylder en del i medierne, ikke mindst i debatten om uddannelsessystemet.

Det er ikke let at sætte en roman som Doppler i bås, men som Loes andre bøger hører den til i den kategori, man påtvinger sine venner: "jeg har lige læst en virkelig sjov bog som du bare MÅ læse."