menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Hundehoved : roman af Morten Ramsland. - , 2005(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Historiske, Humor, Livshistorier, Slægt

Denne bog foregår i: Danmark, Norge

Denne bog foregår i: Aalborg (Danmark), Odense (Danmark), Bergen (Norge)

Asger har boet mange år i udlandet, men vender hjem til Danmark, da hans farmor ligger for døden.


bogomslag
Omslag af:
Camilla Jørgensen
Farmoren overlever kun på de dåser med frisk luft, hun får tilsendt fra Bergen, hendes elskede og savnede hjemby.

Asger fortæller familiens historier, som han selv har fået den fortalt, men han har vigtige tilføjelser til familiekrøniken. Den mest dominerende person i historien er farfar Askild, der gennem livet har så forskellige personaer som smugler, krigshelt og kunstner. Læseren møder også Flapøre, Bundproppen, en engel på motorcykel -og selvfølgelig også Hundehoved, som Asger er så bange for. Hvem og hvad Hundehoved er, er selve romanens omdrejningspunkt; det Asger viger tilbage for at fortælle.

Romanens store popularitet er fuldt fortjent. Morten Ramsland har med Hundehoved skrevet en fin slægtsroman, der både er humoristisk, velskrevet og underholdende. Læs den før andre i familien snupper den, og nyd fortællingen, der spinder sine tråde fra 30’erne til i dag.


Af Nanna Knudsen (13.10.2005)

Denne bog er også omtalt af: Sofie

Andre bogomtaler af Nanna
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden