![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale I kærlighedens navn af James Meek. - , 2005(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Historiske, Kærlighed Denne bog foregår i: Rusland I den russiske landsby Jasyk mødes så forskellige mennesker som en flok forladte tjekkiske soldater med hjemve, den smukke og mystiske enke Anna Petrovna og en strengt religiøs forsamling. ![]() Omslag af: Ásta S. Gudbjartsdóttir På sæt og vis er alle disse mennesker forbundet - isolationen i den iskolde russiske ødemark, hvor nyhederne fra omverdenen når frem med måneders forsinkelse, gør dem afhængige af hinanden på godt og ondt. Der sker onde ting i Jasyk. En shaman dræbes, en folk heste forsvinder, tjekkernes leder bliver mere og mere vanvittig og midt i alt dette ankommer Samarin. Er han terrorist eller en flygtet straffefange, offer for uheldige og romantiske omstændigheder? Samarin er en gåde, der skræmmer og fascinerer både de tjekkiske soldater og landsbyboerne, ikke mindst Anna Petrovna, der hverken tilhører den ene eller den anden fraktion i byen. I kærlighedens navn er en storslået og farverig fortælling, og de mange rosende ord, den har fået med på vejen er berettigede. Letlæst er den måske ikke, men til gengæld er der til mange timers underholdning i en blanding af det kulørte og det litterære. Det er mennesket bedste såvel som værste sider, der berettes om, og det er bestemt værd at følge med i. Man må finde sig i den lidt vamle danske titel - den engelske er nok heller ikke let at oversætte - og et omslag, der ligeledes er lidt for klæbrigt i udtryksformen, men så kan man jo glæde sig dobbelt over, at det er på indholdet, ikke på omslaget, man skal bedømme en bog. Af Nanna Knudsen (02.01.2006) Andre bogomtaler af Nanna |
