![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Illusionernes bog : roman af Paul Auster. - , 2002(1-4) (dansk udgivelsesår) Genrer: Amerikanerliv Denne bog foregår i: USA David Zimmer har mistet sin familie ved en ulykke og er ved at gå i hundene, da han ved et tilfælde opdager den næsten glemte stumfilmstjerne Hector Mann, der forsvandt sporløst i 1929. ![]() Omslag af: Poul Lange Zimmer sætter sig for at skrive en bog om Mann. Hvad det skal føre til, har han ingen anelse om, men det viser sig selvfølgelig, at Hector Mann ikke er død og borte, som alle hidtil har troet. Mere skal der ikke siges om handlingen her; i stedet skal der lyde en opfordring til selv at læse bogen. Der er få, der kan fortælle en historie som Auster. I denne roman formår han det umulige: at fortælle en film på skrift, så man bagefter føler, at man har set filmen - og gerne vil se den en gang til. Som altid er Austers personer levende, og handlingen er så fængende, at man næsten tvinger sig selv til at "rationere" læsningen, så den ikke er overstået for hurtigt. For nye Auster-læsere er denne roman et godt sted at starte. Romanen er virkelig en illusionernes bog, som alle gode romaner er det. Af Nanna Knudsen (08.02.2006) Andre bogomtaler af Nanna |
