Nathan Glass flytter til Brooklyn for at vente på døden, men skæbnen vil det anderledes. Inden længe er han hvirvlet ind i et mylder af begivenheder.

Glass er en pensioneret forsikringsagent, der efter sin skilsmisse har lidt penge på kistebunden. Han er helbredt for lungekræft, men har ikke megen livslyst. Hans forhold til den voksne datter Rachel er på katastrofekurs, hans søster er død, og han har mistet forbindelsen med hendes to børn. Han får tiden til at gå med at skrive på uendelighedsværket "Bogen om menneskelig dårskab".

Da han støder ind i nevøen Tom, tager hans liv imidlertid en brat drejning. For med Tom følger den homoseksuelle antikvarboghandler Harry Brightman, den Billedskønne Perfekte Mor, transvestitten Rufus og ikke mindst den 9-årige Lucy, der er datter af Toms forsvundne søster. Nathan Glass vågner op, træder i karakter, bliver gradvist et andet og bedre menneske.

I Austers bøger gennemgår personerne ofte metamorfoser, men få som Nathan Glass: "tossehovedet, Nathan den uvise, som ikke kunne finde på noget bedre end at vente i stilhed på at falde om, nu forvandlet til fortrolig ven og rådgiver, liderlige enkers elsker, og en vandrende ridder som reddede nødstedte ungmøer."

På trods af det mørke, der også er i romanen, fremstår Brooklyndårskab på mange måders som Austers lyseste bog. Man bliver ganske enkelt glad af at læse den. Det er en usædvanlig helstøbt bog, der - for nu at bruge store ord -tror på menneskets potentiale. Jeg er misundelig på dem, der stadig har oplevelsen af Brooklyndårskaber til gode.