Om seks moderne amerikanere og deres snørklede liv med hinanden og en forfatterinde fra 1800-tallet.

Fem kvinder og en mand mødes en gang om måneden fra marts til august for at diskutere Jane Austens romaner. Sideløbende får læseren indblik i de seks menneskers historier, personligheder og indbyrdes forhold. Jocelyn, som står for initiativet til klubben, er en Kirsten Giftekniv, som aldrig selv har haft held med at leve sammen med andre end sine elskede racehunde. Hendes barndomsveninde, den ængstelige Sylvia, som blev gift med Jocelyn’s ungdomskæreste, er nu ved at blive skilt. Sylvia’s smukke, lesbiske datter Allegra, som altid længes efter nær-døden-oplevelser, har også lige brudt med sin kæreste og er flyttet ind hos Sylvia, efter eget udsagn for at støtte hende. I læseklubben findes desuden den farverige, konfliktsky Bernadette på 67 år, som var stepdanser som ung og har været gift utallige gange, den nygifte, stramtandede fransklærerinde Prudie, som aldrig har været i Frankrig, og endelig Grigg Harrison, som Jocelyn mødte i en elevator med en flok usynlige vampyrer, og som hun har tiltænkt Sylvia, men er det nu også Sylvia, han falder for?



”Vi har alle vores private Austen”, som Fowler skriver, men i så fald genfandt jeg ikke min Austen i ”Jane Austen Klubben”. Fowler mangler ikke fantasi, men hun har den mere i form af små pudsige påfund end i form af en større, gribende fortælleevne. Bogen er en hyggelig samling af indfald, citater, udklip, lister og andre fragmenter, ligesom en scrapbog. Selvom Jane Austens romaner på overfladen kan virke som en lang, ironisk konversation om ligegyldigheder, så er den knyttet til store, alvorlige dramaer under overfladen. Der er også alvorlige emner i denne bog, men der bliver aldrig andet end pludret om dem. Jeg tror ikke, at det er nødvendigt at kende Jane Austen for at hygge sig med denne bog, men ellers er der bl.a. referater af hendes romaner bag i bogen.