Ella Turner er flyttet med sin mand til en lille fransk landsby, hvor hun har svært ved at falde til. Hun håber, at en efterforskning af hendes slægts historie vil hjælpe.

Det viser sig nemlig, at hendes forfædre, Tournier-familien, stammer fra samme område, som hun nu bor i. Ella finder en hjælper i bibliotekaren Jean-Paul, som viser sig at være mere interesseret i hendes anejagt end ægtemanden.

Sideløbende følger romanen fortællingen om Isabelle, kaldet La Roussse, der i 1500tallet gifter sig med en Tournier og går en grum skæbne i møde.

Ellas mareridt om en blå farve viser sig ikke at være hendes mareridt alene, og på en rejse til Schweiz, finder hun en uhyggelig løsning på gåden om drømmen og hendes forfædre.

Den blå farve er en ganske underholdende roman, der dog ikke lever op til Chevaliers tidligere romaner. Den er spændende, men klicheerne fylder lige lovlig meget, især når det handler om kærligheden. Alt i alt er de to spor i fortællingen fint flettet sammen, og historien om Isabelle er både gribende og uhyggelig.

" Jeg er blevet gjort opmærksom på, at romanen er Chevaliers første, der derfor af gode grunde ikke kan leve op til forgængerne "