En dag flytter Marianne ind. Med tolv papkasser og en cremefarvet kommode, som fortælleren ikke er vild med. Men måske er han forelsket i Marianne?

Fortælleren går i svømmehallen for at være lidt alene, sammen med Marianne holder han middag, og så tager de ud at rejse. sammen og hver for sig. Nogenlunde sådan er handlingen i Erlend Loes debutroman, der først nu er udkommet på dansk. Allerede i sin første roman viser Loe sin sans for underspillet humor, der kommer til orde i referater og gengivelser af diskussioner og samtaler i det nye og skrøbelige forhold. For hvordan er det nu, det er: er de egentlig forelskede? Forelskede nok? Og til hvad?

Loe er en af de forfattere, man enten elsker eller hader, og peronligt har jeg forlængst overgivet mig til hans let syrede univers - det er de færreste forfattere, der får en til at grine højlydt under læsningen. Kvinden flytter ind er mindre løssluppen end de senere romaner, men ikke desto mindre en bog, man husker, når man lægger den fra sig. Ikke alene fordi den er morsom, men også fordi den sætter tanker i gang. Nye Loe-læsere kan passende starte her ved forfatterskabets begyndelse.