Per er i sine forældres hus, som han skal rydde efter deres død. Opgaven bliver sværere end ventet, for han har svært ved at løsrive sig fra huset og de mystiske ting, der sker i det.

Der er den lille dreng, der dukker op. Der er døre i væggen, hvor de ikke skulle være. Der er det gamle mørkekammer, der minder Per om de drømme, han havde som ung. Drømme, der er blevet til et trist rutinejob som skolefotograf og ikke til en karriere som pressefotograf eller kunstner. Rødvinen glider forbavsende let ned, mens det bliver sværere og sværere at få ringet til en ejendomsmægler eller at tale med familien derhjemme. Lansomt bliver de mentale spunsvægge brudt ned.

Det er kort fortalt Peter Rønnov-Jessens fascinerende og gribende roman, der er mindre bizar og løssluppen end hange af hans tidligere bøger. Det gør den nu ikke dårligere. Der er en genuin uhygge og følelse af undergang i romanen, samtidig med at man kan smile genkendende af hovedpersonens væmmelse ved de mennesker, han møder på gaden, i supermarkedet - alle steder uden for den villa, der bliver hans fort. Grænserne mellem fantasi og virkelighed skrider, og læseren trækkes med. Løsninger får vi ikke for alvor, men til gengæld en blændende god fortælling om sorg, tvivl og nederlag.