![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale En kvinde, tre mænd og en psykolog : en roman af Curtis Sittenfeld. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Amerikanerliv, City piger, Kærlighed Denne bog foregår i: USA Underholdende og bittersød roman om en ung piges jagt på kærligheden og sig selv. Ved punktnedslag følger vi Hannah i hendes jagt på den eneste ene. Første gang vi møder Hannah er hun 14 år. Året er 1991 og årets bryllup - det mellem Julia Roberts og Kiefer Sutherland -optager hele verden og i høj grad også Hannah. Hannahs tro på kærlighed er ellers svækket. Hendes mor har forladt Hannahs far og sammen med Hannahs søster, og Hannah selv er anbragt hos en tante. Da Julias bryllup bliver aflyst forsvinder Hannahs sidste tro på kærligheden. Senere møder vi Hannah på college. Hun er en tænksom enspænder og har svært ved at falde til. Hun drømmer om at være åben og populær, men hun forstår ikke altid spillereglerne på college. Hun får dog enkelt venner og prøver også at finde melodien med et par fyre. Der er den trofaste Mike, som er stabil - lidt for stabil og uforudsigelig kedelig. Siden er der Oliver, som er spændende og sexet, men han kan ikke forpligte sig til Hannah. Og endelig er der Henry, som virker perfekt men også uopnåelig. Alle tre mænd har stor indflydelse for Hannahs liv, men faktisk er det en hel fjerde mand, der har den største betydning for hendes forhold til mænd. Curtis Sittenfeld fortæller ærligt og med bidende ironi og En kvinde, tre mænd og en psykolog er en tankevækkende og underholdende roman. Beskrivelserne af skolemiljøet og Hannahs liv som enspænder minder på mange måder om Curtis Sittenfelds første roman Klasse som kom på dansk i 2006. Af Louise Dam (19.11.2007) Andre bogomtaler af Louise |
