Uhyggelig historien om Afghanistans nyeste historie og om en stor drengs magtesløshed i et totalitært samfund. Dette skal der senere rådes bod på, hvis muligt.

Vi er i Afghanistan i 1975 og følger drengen Amir, som tilhører en af de højere klasser i samfundet. Amir er ven med Hassan, som egentlig er hans tjener. Hassan tilhører en af de laveststående klasser i Afghanistan.

Vi hører om deres hverdag og hvordan Amir gang på gang fornægter sit venskab med Hassan. Dette får under den årlige drageturnering alvorlige konsekvenser for både Amir og Hassan. Hassan er en rigtig drageløberen, dvs. han kan finde det rigtige sted og fange drage lige inden den lander på jorden. Hassan stikker af efter dragen og bliver misbrugt af en ældre dreng, som ser ned på Hassan og Amir.

Amir overværer forbrydelsen, men tør hverken gribe ind eller efterfølgende fortælle om dette til andre. Samtidig ødelægger begivenheden Hassan og Amirs venskab. Amir ønsker ikke mere Hassan i sin nærhed, mest pga. sin egen dårlige samvittighed. Da russerne rykker ind i Afghanistan flygter Amir sammen med sin far til USA.

Herefter følges nogle år i USA, og Amir bliver voksen og ønsker at gense Afghanistan og hører nærmere omkring Hassan og hvad der er sket med ham siden de skiltes.

Anden del af romanen er meget anderledes og skildre turen retur til Afghanistan og hvor anderledes landet er blevet siden Amir forlod landet. Romanen kammer efter min opfattelse over i enkelte passager, hvor Amir skildres som en anden James Bond, hvilket ikke klæder romanen.

Drageløberen er en ubehagelig oplevelse omkring nogle tragiske skæbner og hvordan de forsøger at finde fred med deres handlinger eller måske nærmere manglende på samme. Drageløberen er fortjent blevet meget læst.