![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Patriarken : roman af Trisse Gejl. - , 2006(1-4) (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Hverdagsliv Denne bog foregår i: Danmark Frygtelige familiemiddage, og hvordan familieforholdene er under forandring. Trisse Gejl kommer ikke med nogle løftede pegefingre, men giver en skildring af familien i 2000-tallet. Patriarken er en fortælling set gennem tre forskellige personer. Harald, der er pensioneret journalist og som samtidig har domineret sin familie. Mette, datteren, der er forfatter, og samtidig har de politiske rigtige holder og endelig Birgitte, Haralds svigerdatter, der har barselsorlov og ønsker at familien skal have det godt sammen. Harald og Mette diskuterer politik når de er sammen. Kerstin, Haralds kone er mest ligeglad og snakker omkring dem, mens det selvfølgelig påvirker de andre i familien. Kerstin ønsker sammenholdet i familien, en opgave som Birgitte tager på sig, da hendes svigermor alt for tidlig dør. I forbindelse med dødsfaldet begynder Harald at glide væk fra sine børn. Han får ikke ringet til dem i tide, så da de ankommer til hospitalet er Kerstin allerede død. Da Mette udgiver en nøgleroman om familielivet, følger Harald sig ramt. Han anmelder romanen i avisen og giver det en ordentlig bredside, hvorefter Harald og Mette kun snakker sammen en enkelt gang. Det er begyndelsen til enden for familielivet. Ikke kun Mette og Harald har en underligt forhold til hinanden. Men også Mettes forhold til sin mand, Lars og til datteren Mikala. De andre børn på fritidshjemmet er bange for Mikala, da hun går meget op i overnaturlige ting – dette forklares med at hun er grønlandsk afstamning og at det er farmoren der har fortalt hende en masse historier. Men det er ikke tvivl om at Mikala opfører sig mærkeligt. Lars kan ikke forstå at det er et problem og efterhånden kommer Mette længere og længere ud, hvor det bliver svært for hende at skelne mellem fantasi og virkelighed. Hun skriver på en roman om indvandre og forsvarer disse, så snart hun ser en lejlighed til det, men samtidig tror hun at hendes nabo er i gang med at bygge en bombe i kælderen. Hans, der er Mette søster, lever sammen med Birgitte. Birgitte ønsker at gøre alle det behageligt og hun forsøger at glatte ud og være noget for resten af familien. Hans finder dette mærkeligt, ligesom resten af hans familie har svært ved at Birgitte blander sig i deres forhold. Birgitte får mange knubs undervejs i romanen og selv om nogle af disse måske er velfortjente, er hun nok alligevel den person som man har størst sympati for. Patriarken er en billede på et samfund omkring årtusindskiftet, og jeg er ikke utilbøjelig til at tror at Trisse Gejl har fundet en sandhed, som ikke er unik, men som kan findes i mange familier. Af Per Kjær (30.08.2009) Andre bogomtaler af Per |
