![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Børnene : roman af Ida Jessen. - , 2009 (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Hverdagsliv, På landet Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: Hvium (Danmark) Solvej flytter efter sin eksmand og datter til Hvium, og langsomt kommer hun ind i lillebyens fællesskab. Og ser hvordan børnene fra de mange hjem udvikler sig… Solvej er smidt ud af hjemmet af sin mand da han opdager hun har en affære. Han finder en ny kæreste og flytter med datteren til Hvium. Solvej flytter efter da hun ikke vil nøjes med at se datteren hver anden weekend. Solvej lejer et hus af landmanden Søren Martinsen, som dog keder sig i sit ægteskab med Britta. Så snart får han sig møvet ind på livet af Solvej og de indleder en affære. Som Solvej dog ikke er stolt af og som hun afbryder efter noget tid, da hun ender på hospitalet. Solvej flytter endnu engang og får også et job som sundhedsplejerske i Hvium og omegn. Og langsomt kommer Solvej ind i byens fællesskab, og får et indblik i byens familier. Derved kommer hun også i Sørens hjem, og oplever hvordan Britta endelig tager sig sammen og bryder ud af ægteskabet. Solvej får også styr på sit liv, ny ægtemand og gennem de næste ca 15 år hører vi om et par af de personer vi har lært at kende i et par af forfatterens to tidligere bøger. Dvs. ”Den der lyver” og ”Det første jeg tænker på”, så vi hører mere om Manne og præstens familie, om Ragna og Paulis ægteskab. Men ikke mindst om børnene, om Solvejs egen datter Christiane der som voksen stiller sin mor til regnskab for et svigt i barndommen. Om Søren og hans søn Jon som heller ikke har et godt forhold. Men hvordan de klarer sig i voksenlivet kommer her til udtryk. Og som altid er det en fornøjelse at læse en bog af Ida Jessen. Sproget er smukt og beskrivelserne af personer er præcis. Jeg mangler dog at læse ”Den der lyver” men der er bestilt på biblioteket. Ligesom novellesamlingen ”Der kom en mand” som også indeholder fortællinger fra Hvium. Og jeg glæder mig som vanvittig til de kommer til mig… Af Lone Pedersen (19.01.2010) Andre bogomtaler af Lone |
