Specielt roman af Knut Hamsun som ikke siger nutidens mennesker specielt meget.

Pan handler om den unge Thomas Glahn, der er løjtnant og bor i Nordlandet. Han lever sit eget liv med hunden Æsop, går på jagt og nyder naturen. En dag møder han den unge Edvarda Mack, som er meget yndigt.

Edvarda viser interesse for Thomas, ligeså gør han for hende. Men deres kærlighed er ikke let. Når den ene er åben, er den anden afvisende og omvendt. Det virker som en march på stedet. Efterhånden synes man personerne er kedelige og uinteressante. Og det er nok der romanen fejler. Lidenskaberne kommer aldrig ordentlig til udtryk og selv om man kunne opfatte Pan som en ungdomsroman, tror jeg ikke nutidens ungdom vil finde romanen interessant. Min påstand er nemlig, at romanens problemstillinger ikke kan interessere nutidens mennesker.

Hvis man ønsker at læse klassisk litteratur om kærligheden vil Jane Austens ”Stolthed og fordom” eller Martin A. Hansens ”Løgneren” bedre bud. For selv om romanernes handling ikke ligner hinanden er de begge eksempler på stor litteratur om kærlighedens veje og vildveje.