En på alle måder fantastisk roman, som DU straks bør kaste dig over. Du bliver godt underholdt med vedkommende stof.

I Bogtyven er døden den alvidende fortæller. Døden fortæller om hvordan døden første gang mødte Bogtyven og hvad der siden skete Bogtyven.

Vi er i Tyskland og anden verdenskrig er godt i gang. Første gang døden møder bogtyven er ved hendes lillebror død. Døden skal selvfølgelig hente lillebroren men bliver ved samme lejlighed interesseret i pigen. Pigens navn er Liesel Meminger. Liesel kommer i pleje hos en venlig familie som skal opdrage hende og passe hende.

Vi er nået til München og Himmelstrasse, hvor plejefar og mor, Hans og Rosa Hubermann venter på Liesel. Rosa er ikke glad for plejepigen og sætter hun til en masse forskellige arbejder i hjemmet og efterhånden også til at hente og bringe vasketøj for folk. Efterhånden som krigen går, bliver der dog væsentlig mindre at vaske for Rosa, specielt da Hans ikke tager et hvilket som helst arbejde og også på et tidspunkt hjalp en jøde på åben gade. Det var bare ikke god tone i Tyskland på dette tidspunkt. Hans er også specielt på den måde at han hjælper Liesel igennem de svære mareridt hun har hver nat.

Liesel får en god ven i drengen Rudy Steiner. Rudy hører til hos naboen og efterhånden får disse to børn/unge et meget tæt venskab. En af romanens styrker er skildringen af dette venskab og den opfindsomhed børnene må vise for at skaffe mad til familie. Men samtidig også hvordan samvittigheden spiller dem flere puds, hvis deres handlinger ikke er etiske gode.

Da jeg læse romanen var jeg meget betaget af hele denne skildring af Tyskland under nazismen og hvordan enkelte har sagt fra, men samtidig også hvordan man som folk skal overleve, selv om man lever i et diktatur. Det er meget bevægende læsning.

På et tidspunkt får familien en jøde, der skal passe. Det skaber selvfølgelig konflikter i hjemmet, da Rosa mener de udsætter familien for fare. Ingen af romanen personer er sort/hvide, men nuanceret personligheder, som hver især har en grund til at handle som de gør. Venskabet mellem jøden og Liesel er en fantastisk historie i historie, om hvordan to ensomme mennesker, en mand og en pige, kan nærme sig hinanden og ikke mindst forstå hinanden.

Sidst vil jeg også nævne Døden. Døden er jo fortælleren til denne historie og synes nok at menneskerne godt kunne tage nogle længere pauser ind imellem, således at Døden ikke hele tiden skal hente død. Døden starter med at være et skræmmende bekendtskab, men efterhånden bliver det næsten en helt smuk fortælling, når Døden fortæller om fortiden, og hvorfor folk ikke selv kan bestemme hvornår de vil forlade livet.