menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Fremkaldt af Susse Wold. - , 2008(1-6) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Livshistorier

Denne bog foregår i: Danmark

Susse Wold har skrevet levende omkring sin karriere som skuespiller. Vi hører både om tidligste barndom og om at miste sine nærmeste. En langt liv med både glæder og sorger.


Susse Wold er som de fleste vel ved, datter af Marguerite Viby. Hun har delt sit liv, først med skuespilleren Erik Mørk og senere Bent Mejding. Erik Mørk og Susse Wolds søn er den populære og anmelderroste Christian Mørk. Så er dette hvis på plads!

Det var ellers med stor spænding jeg gik i gang med at læse Susse Wolds biografi. Susse Wold er for mig Gitte Grå i ”Matador” og Helles mor i ”Den kroniske uskyld”. Hun er indbegrebet af den smukke unge kvinde, som f.eks. i ”Tre piger i Paris”, der viser en romantisk uskyldighed, som man kun kan blive forelsket i.

Wold fortæller om barndommen, hvor hun tidligt blev alene med sin mor. Hvordan hjemmet var og hvordan hun kom igennem en til tider barsk og ikke omsorgsfuld barndom, alligevel kommer igennem barndommen, bl.a. pga. kærligheden fra sin familie.

Susse Wold fortæller om sin karriere og specielt hendes lange forhold til Erik Mørk gør et dybt indtryk. Selv om de skilles senere i livet, bliver de begge ved med at have stor betydning for hinanden. Så ved at læse Susse Wolds biografi har jeg for første gang ligeledes fået mere at vide om Erik Mørk end tidligere.

Levende bliver der også fortalt om hendes første møde med Bent Mejding og hvordan de senere finder sammen i kærligheden og ikke mindst. Hvordan de forsøger at give deres bidrag til glæden hos andre, dette uanset om det er ved at redde ”De ny teater” eller om det er som præsident for AIDS-fonden. De berører mig som læser og giver et mere nuanceret billede at en af dansk film store kvindelige skuespillere.

Bogen afsluttet med nogle kapitler omkring Hawaii og hvordan Bent Mejding og Susse Wold finder en fristed og en menneskelighed på den anden side af jorden, som ind imellem kan være deres jordiske paradis sammen med familie og venner. Flot biografi, med flotte fotografier fra privat- og scenelivet.


Af Per Kjær (29.01.2011)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Per
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden