Voldsom historisk faktion om tiden op til Danmarks nederlag mod prøjserne ved Dybbøl i 1864.

Slagtebænk Dybbøl virker på en gang både kold og kynisk og samtidig varm og medfølende overfor de soldater, der gjorde deres pligt, selv om flere af dem var så inderligt imod krigen.

Tom Buk-Swienty giver via citater fra officielle rapporter, private dagbøger og breve et indblik i hvordan folk følte og tænkte og beskrev krigen til deres familier. Det er tankevækkende og for mig også fyldt med en række nye oplysninger omkring krigen. Samtidig lader Buk-Swienty en kort analyse af treårskrigen i 1848-1850 og hvorfor Danmark vandt denne krig.

Vi får et indblik i samtidens politiske situation både i Danmark og international og hvilke faktorer der spillede ind i datidens nordeuropæisk samfund. Hvordan krigen mod Danmark var med til at løse et politisk problem for et samlede Tyskland, men Bismarck som den stærke og forsvarende ministerpræsident.

Buk-Swienty har fundet beretninger fra både prøjsiske og danske soldater. De beskriver deres sidste døgn før døden indhenter dem. Vi får et indblik i forskellige journaler og hører om hvordan man i krigstid i 1864 arbejde for at løse skader på kroppen. Det er hårdt og voldsomt, men samtidigt indsigtsfuldt beskrevet.

Jeg var forudindtaget imod denne form for faktion som Tom Buk-Swienty her har kastede sig ud i, men bogens beskrivelser er godt underbygget. Samtidig er det rimeligt fængslende læsning om en mørk tid i Danmarkshistorien.