![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bruden fra Gent : roman af Dorrit Willumsen. - , 2003(1-3) (dansk udgivelsesår) Genrer: Historiske Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Den unge Elisabeth giftes med den noget ældre kong Christian II og det bliver starten på et kort og eventyrligt men også hårdt liv for den hollandske pige. I 1514 giftes den unge Elisabeth fra Gent til den danske kong Christian II pr stedfortræder. Det bliver indledningen til et kort og intenst liv, med både glæder og sorger. Elisabeth er fra starten af ægteskabet betaget af Christian, som dog er mere optaget af sin elskede Dyveke. Og hendes mor, den kloge mor Sigbrit. Men Elisabeth forsøger at gøre Christian tilfreds, selvom hun ikke helt forstår hvorfor han så længe holder sig fra hendes seng, for Elisabeth vil gerne give Christian en arving. Da Dyveke dør, ændres forholdet mellem Elisabeth og Christian og de kommer tættere på hinanden. Elisabeth får mere indsigt i de politiske forhold og hun rådgiver snart kongen om mangt og meget. Og Elisabeth får de børn hun ønsker, ligesom hun også mister et par, men alt i alt har hun et godt liv ved det danske hof. Bortset fra en konstant pengemangel, da kongen ofte er i krig med andre lande, og helt galt går det da Christian tvinges i landflygtighed pga af pengemangel. Men Elisabeth svigter ikke sin Christian, men tager med sydpå sammen med børnene, og familien lever på nåde hos Elisabeths hollandske familie. Det bliver dog en kort tid i landflygtighed, da Elisabeth bliver syg og dør. Vi kender alle slutningen på Christian II liv på Sønderborg slot, men her er det hans dronning der er i fokus og hvilken betagende roman det er . Det er en fængslende og meget interessant fortælling forfatteren har skrevet. Det er ikke ofte vi hører om denne dronning i bogform, men her er der fortalt om en stærk og alligevel sart kvindes udvikling fra barnsben og til hendes tidlige død. Af Lone Pedersen (29.09.2011) Andre bogomtaler af Lone |
