Kedelig lille roman om en kvinde, der ligger for døden og hvordan hele hendes liv har formet sig.

Bent Haller har skrevet en lille roman omkring kvinde Rigmor, der ligger på plejehjem og er tæt på døden. Den unge plejeassistent Ghana, bliver interesseret i Rigmors liv og selv om Rigmor ikke mere kan snakke og kun delvis er ved bevidstheden begynder Ghana at undersøge Rigmors liv.
Rigmor var bestemt ikke født under en heldig stjerne. Hun boede sammen med sin mor og sin bedstefar som barn.

Bedstefaren er en guds mand, som nok ved hvordan man skal og bør opfører sig, for at være troende.

Samtidig har bedstefaren en skyggeside, hvor han ikke kun går i seng med Rigmors mor, men også voldtager Rigmor. Rigmor bliver gravid og herefter går det hele bare ned ad bakken for Rigmor. Hun beslutter sig for at straffe sin bedstefar og han begynder da også langsomt men sikker at svinde ind. Bedstefaren selv affinder sig med straffen og mener vel egentlig at det er guds vilje ud fra det svigt han har lavet. Rigmor føder en pige, som straks bliver bortadopteret.

At Rigmor slipper af med sin bedstefar, gør dog ikke hendes tilværelse nemmere. Hun bliver gift med en anden ung mand, men det går galt ved fødslen, hvor hun mod forventning føder en dreng. Hun vil ikke have drengen og forholdet til drengen far ryger sig en tur.

Herefter følger vi Rigmor gennem prostitution og flere børn der bliver bortadopteret, indtil hun endelig beslutter sig for at gifte sig igen. Denne gang med en vestjysk bonde, som gerne vil have Rigmor som landmandskone på sin store gård. Rigmor er dog ikke klar til livet på gården og efter hun har født sin 4. dreng, beslutter hun sig for at forlade bonden og tage varigt ophold i København.

Livet for Rigmor har muligvis nok været farverigt, men bestemt aldrig en dans på roser. Gennem romanen får vi efterhånden disse forskellige tilbageblik ud fra hvert af Rigmors 5 børn. Hvordan de er kommet til verden og hvordan det senere er gået dem. Plejehjemmet og Ghana er romanens ramme og er selvfølgelig ikke så interessant læsning som selve punktnedslagene i Rigmors liv.

Når jeg alligevel finder romanen kedelig, er det nok mest fordi, det hele virker som noget jeg har læst før og at Bent Haller ikke beskriver disse forskellige skyggesider i livet mere indlevende eller troværdigt end andre før ham.