John Irving er på banen igen – I sin gode, gamle topform

Alle Irvings romaner har været selvbiografiske. I denne roman møder man de samme skæve, utilpassede og forvirrede personer, som er så stor en fornøjelse, at læse om. De er i familie med forfatterens alter ego (Billy Abbott) – eller venner, elskere, elskerinder, til den unge og senere aldrende forfatter.

Han vokser (som sædvanlig, havde jeg nær sagt) op i et skolemiljø i en lille by I Vermont. Hans mor er er i hans yngste år alene med ham, faderen forsvandt “efter at have kysset en anden”. Historiens rette sammenhæng går først op for ham sent I livet.

Derfor har han et nært forhold til sim morfar og resten af moderens familie. Alle er involveret i skolens teaterforestillinger, og moderen gifter sig med skolens nye lærer, som bliver primus motor i mange forestillinger. Han er kun 12 år ældre end Billy, og de to får det nære forhold, som han ikke er i stand til at have med sin mor, efter at han bliver teen-ager og seksuelt bevidst.

Det bliver stedfaderen, som introducerer ham til det lokale bibliotek, til den klassiske litteratur – og først og fremmest til den meget ældre, kvindelige bibliotekar, som er forhadt af hele byen: Hun har en fortid, som Billy først forstår, da han efter at have været hemmeligt forelsket i hende i mange år, endelig finder ud af hendes sande identitet, og hun forbliver – på afstand - hans livs kærlighed.

Morfaderen er transvestir, han klæder sig ud som kvinde når han kan komme til det, først og fremmest er han en fremragende kvinde i de stykker, svigersønnen sætter op. Skolen er en drengeskole, derfor må mange kvinderoller erstattes af drenge og mænd.
Billy får et livsvarigt venskab med en lærerdatter, Elaine, hvis mor, en
noget mandhaftige og væsentligt ældre kvinde, han ofte har seksuelle fantasier om. Endelig er han og Elaine begge forelskede i skolens “Jock”, som er et ret ubehageligt bekendtskab, han viser sig mange år efter, at være en helt anden, end de troede.

Europa synes et slaraffenland for Billy, kulturels og sexuelt, og straks efter skolen og senere i sit liv, rejser han flere gange dertil, bosætter sig i en periode i Wien. Her kommer han væk fra den amerikanske bornerthed, som især ødelægger hans forhold til moderen og mosteren, og her får han et bedre forhold til sig selv og sin bi-sexualitet.
Billys teen-age år er de dominerende i romanen, men også 80’erne især, med aids og død fylder en del.

I én person har været en vidunderlig læseoplevelse, den er en blotlægning af et land, som på grund af hykleri og religion ikke har plads til afvigere, især ikke de sexsuelt afvigende, der – som Billy - foretrækker partnere med både pik og bryster, den er også en frigørelsesroman. En roman om at finde sig selv, og først og fremmest at acceptere sig selv som menneske.

Irvings sprog er en fornøjelse at læse, han har en smuk, fremadskridende fortælleform, som er medvirkende til den store læseglæde man føler med hans romaner.


Og endelig skal forlaget L&R takkes for at have ydet deres bedste for at osse deres del af udgivelsen er en nydelse: Overættelsen er perfekt, typografien er dejlig, papiret fremragende, og indbindingen superb.