Endnu en roman om udkants Danmark i 1980’erne. Selv om romanen er godt skrevet, kan det være lidt trættende læsning.

I Lone Hørslevs roman ’Sorg og camping’ er vi i landsbyen Løkke ved Ringkøbing. Datoen er 30. november 1985 og hele romanen foregå denne dag, dog men tilbageblik mod personernes tidligere liv og hvordan de bl.a. mødte hinanden.

Romanen er opbygget som en række små fortællinger om romanens hovedpersoner, som derved alle får lov til at komme til orde og give deres indblik i deres hverdag og hvor de ser deres eget liv lige nu. Samtidig hører vi selvfølgelig om de andre hovedpersoners gøre og laden og ikke mindst tanker om dem selv, deres liv og deres omgangskreds.

Romanen starter med en efterlysning. Gunnhildur Berg Hansen er natten mellem 27. og 28. november forsvundet fra sit hjem, men inden vi når til Gunnhildur og hendes del af fortællingen skal vi mødes ægteparret Marianne og Jørgen. Marianne står tidligt op. Det er Jørgens fødselsdag og da hun ikke kan sove, beslutter hun sig for at stå op. Hun gør en række hverdagsting i huset, imens hun tænker tilbage på sit samliv med Jørgen.
Hvordan de mødte hinanden osv. Egentlig udmærket beskrevet, men man kommer desværre aldrig rigtig til at føle en speciel samhørighed med Marianne. Det bliver ikke bedre, da historien skifter til Jørgen og han tanker omkring brevet fra banken, som har hverken har åbnet eller fortalt om til Marianne.

Jørgen er indehaver af en lille købmandsbutik, men efter Føtex er kommet til Ringkøbing, må han nok snart forvente at lukke. Jørgen er ked af det, men samtidig helt uden initiativ til at ændre noget i forhold til sit eget liv.

Lone Hørslev forsætter romanen på samme måde, og selv om enkelte af historierne måske kan virke både genkendelige og lidt interessant, når hun aldrig at gribe mig som læser. Det er simpelthen set før, denne historie og også bedre skrevet, primært af Helle Helle.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at mange der kan lide Helle Helle og hendes stil, også vil være vældige glade for at læse denne roman fra udkants Danmark. Synes måske det kunne være mere interessant, hvis både Helle Helle og Lone Hørslev begyndte at skrive om deres egen tid og hvilke problemstillinger vi slås med i Danmark i øjeblikket – i stedet for at pakke det ind i en 25-30 årige fortid. For selv om der selvfølgelig er universelle problemområder, kunne det da være meget sjovere at høre om menneskerne i dag og hvordan de forskellige kriser de gennemgår måske har forandret dem.