Når man læser om Ove Sprogøe og hans film, genoplever man de mange film og bliver i godt humør. Jacob Wendt Jensen har skrevet en solid biografi om skuespilleren.

Tilbage i 2004 udkom en antologi omkring Ove Sprogøe, ’Den fynske vulkan’, hvor en række mennesker der kendte Ove Sprogøe, skrev om ham. I 2010 udkom Jacob Wendt Jensens biografi om Ove Sprogøe og det er dejlig læsning. Siden mine barneår har jeg været fan af Ove Sprogøe. Først som Egon i Olsenbanden og Larsen i Huset på Christianshavn, som Dr. Hansen i Matador og endnu senere, efterhånden som vhs’erne indtog hjemmene i slut 80’erne, et utal af danske lystspil, sammen med alle de store danske skuespillere.

Særlig interessant er de mange film, Ove Sprogøe nåede at spille med i, sammen med Dirch Passer. Her var det ofte Sprogøe der lagde op til vittighederne, således at deres samspil næsten kan betragtes som kunst. Senere gled Passer over mod Kjeld Petersen, mens Ove Sprogøe fortsatte i en lang række forskellige roller.

I Jacob Wendt Jensen biografi om Ove Sprogøe hører vi også lidt om privatmanden Sprogøe. Hvordan han de første år inviterede pressen indenfor i sit hjem, for efterfølgende aldrig at have dem på besøg, ligesom hans hustru, Eva, aldrig var med til premiereforestillingerne i biografen eller på teatret.

Biografien skildrer også den arbejdsbi, som Sprogøe var og hvordan han stort set aldrig var i ro. Man kan næsten få på fornemmelsen, at grunden til at Sprogøe levede så længe, var den trykke favn/hjem som Eva gav ham.

’Ove Sprogøe’ er giver et fint billede at Ove Sprogøe, samtidig med at det underbygger det billede jeg allerede havde af manden bag ansigtet.