Bent Mejding har skrevet sine erindringer om sit liv på teater og film – og ikke mindst sine to ægteskaber.

Bent Mejding begynder helt traditionelt med starten af sit liv. Om sine bedsteforældre og forældre. Jeg er et af de mennesker der altid finder det sjovt, at læse om forskellige dele af 1900-tallet – og biografien indeholder nogle gode historier om Bents barndom og ikke mindst en historien om Bent og storebroren Ib, der opsøger deres moster Gis, som familien ikke har set i mange år. Gis har i hvert fald aldrig set hverken Ib eller Bent. Historien er rørende på den helt rigtige måde, uden at blive sentimental, samtidig med at den fortæller noget om hverdagen i 1940’erne.

Senere fortæller Mejding om hvordan hans teaterkarriere startede. Den starter som 15-årig, hvor Bent Mejding deltager i amatørteater. De spiller ’Genboerne’. Det var ikke let at starte for Bent Mejding, som nok var en ung flot mand, men havde han talent for skuespillet? Ja, det er vi selvfølgelig mange der senere har set, men noget der kendetegnede de første år som filmskuespiller var da også de ’kønne roller’ og ikke de mest nuancerede roller, som Mejding heldigvis fik en del af senere i livet. Bent Mejding startede i lære hos likørfirmaet Peter F. Heering, således at han har noget at falde tilbage på, men læretiden bliver hyppigt brugt på amatørscenerne, hvor Bent Mejding ikke kun spille, men også er med til at arrangere f.eks. bespisning af hele forestillingens besætning.

Senere i livet får Bent Mejding hjælp til at komme videre ind i den professionelle del af skuespilfaget og kommer til at læse hos Blanche Funch., der var skuespiller på Det Kongelige Teater. Mejding fortæller om hans møde med forskellige skuespillere i sine første år som skuespiller på de Københavnske scener. Det er ikke alle der er lige høflige overfor unge skuespillere.

En anden del af bogen handler om Bent Mejdings to ægteskaber, først med Susanne. Ægteskabet er først lykkeligt, og Bent Mejding har efterhånden fået travlt på scene og med at arrangere alt muligt bag kulisserne. Det er virkelig interessant læsning, hvis man vil have lidt indblik i 1950’ernes og 1960’ernes teaterliv.

Samtidig kommer det første job som instruktør i 1961, hvor Mejding opsatte ’De retfærdige’ af Albert Camus og senere igen, hvordan han gør en del for Ungdommens Teater – og det slid som hele familien lægger i arbejdet med at opbygge et teater.

Vi hører efterfølgende om hvordan Bent Mejding og Susse Wold bliver forelsket og senere gift. Om forholdet til både Erik Mørk og Marguerite Viby.

Fængslende erindringer om en pæn ung mand i dansk teater- og filmliv, som har nået at spille flere betydende roller.