Ove er en helt almindelig mand, som tager sig at sin familie og ikke mindst af livet i og omkring rækkehusene. Intet må forandres, og alle skal overholde reglerne, for at samfundet kan køre.

Oves hustru er død, og det påvirker Ove så meget, at han som 59 årig bliver fyret fra sit job. Ove har ellers, mens konen levede, altid passet og klaret sin arbejde perfekt. Men efter hustruens død, er det ligesom om, der mangler noget vitalt i Oves liv.

Selvfølgelig mangler Ove kærligheden i sit liv, men samtidig går det efterhånden op for en som læser, at Ove nok også mangler det mod- og medspil et parforhold kan give. Ove er tilsyneladende en striks mand, som ønsker at alt i den tæt-lave-bebyggelse skal være helt i orden.

Når man ikke må kører i bil ind i området, gælder det selvfølgelig alle, selv da det på et tidspunkt bliver nødvendigt at få en ambulance til Ove selv. Hvis en cykel er parkeret et forkert sted, eller der ligger hundelorte på fortovet er Ove der også straks.

Ind imellem Oves brokkerier og overvågning at lokalområdet, fører Fredrik Backman læseren tilbage til Oves barndom, hvordan Ove blev selvbygger, hvordan han mødte sin hustru den første gang, og ikke mindst, hvordan Oves liv har været frem til nuværende alder på 59 år. Alt har bestemt ikke været en dans på roser, og Backman skildre ligeledes, hvordan man som menneske ind imellem må kæmpe mod bureaukratiet i kommune, uanset om det er for en selv, eller det er for en sag.

Da vi kommer ind i romanen har Ove været alene i ½ år og tænker at nu må det være nok, hvorfor han planlægger sit eget selvmord. Det går dog ikke helt nemt, specielt ikke, når man har nogle naboer, som har svært ved at klare deres eget liv, men som samtidig absolut skal blande sig i Oves.

En mand der hedder Ove er en morsom roman. OG der er nok heller ikke tvivl om, at mange læsere vil kunne finde noget af Ove, både i dem selv, hos familie, kollegaer og selvfølgelig naboer! Backman gør fortællingen om Ove aldeles fantastisk – og der er i mit sind ingen tvivl om, at det er en af de bedste romaner jeg har læst i år. Backman skriver – således at man bliver klogere på sig selv – og det er bestemt ikke nogen skade.