Med dette bind afsluttes trilogien om Lord og Lady Dilberne, deres børn og svigerbørn, og tjenestefolk. Nu skal alt gøres klart til Majestætens besøg, men de voksne børn er præget af den nye tid.

I dette tredje bind af historien om Dilberne-familien presser den nye tid sig på.
Datteren, Rosina, der flygtede til Australien i sidste bind, er blevet enke efter sin hovedrige ægtemand, og hun kommer hjem, opsat på at gøre som det passer hende. Det passer hende at udgive en bog om de australske aboriginers seksuelle vaner, hvilket får hendes mor, Ladyen til at smide hende ud af det fædrene hjem.
Minnie, den amerikanske svigerdatter, er træt af sin mand, arvingen til titlen og formuen, han bruger al sin tid på at konstruere biler, en helt ny opfindelse, som han ikke har meget held med.
Børnene bliver passet af den aldrende barnepige, og Minnie keder sig og savner sin familie i Chicago. Hun er ulykkelig og håber at vinde sin mand tilbage.
Lady Dilberne har travlt - med at bruge penge. Lorden har inviteret kongen, Edward VII på jagt på godset, og Ladyen må totalt renovere godset, alt det gamle kasseres, der rives ned og bygges op, el og centralvarme installeres, ikke blot for kongens skyld, men især for at imponere hans elskerinde, som sammen med sin mand osse er inviteret til jagten.
Alt løser sig til sidst - næsten da.
Dilbernefamilien har været et underholdende bekendtskab, dette sidste bind dog ikke helt så underholdende som de to første. Fay Weldon er ikke så oplagt (hun er osse over 80), romanen bliver lidt langtrukken og pennen ikke så hvas.
Der er ellers masser af emner, der fortæller om den tids opbrud mellem det nye og det gamle, om adelige og tjenestefolk, om tidens begyndende opblødning af sexualmoralen og den er ganske underholdende, om end ikke helt så underholdende som trilogiens to første bind.