En smuk roman om tabte liv og om kærlighed, dumhed og ondskab. Og om tilfældigheder, som vi ikke selv er herre over. Og om angst og sorg, alt fortalt med kærlighed og empati.

To sekunder i Byron Hemmings liv tager baggrund i to opvakte og filosofiske drenges diskussion om hvad der mon vil ske, når der lægges to sekunder til tiden. Dette skete i 1972 for at rette op på, at der efter mange hundrede år manglede to sekunder for at tidsregningen skulle være helt korrekt.
De to 11årige drenge, Byron og James, diskuterer og Byron især er overordentlig optaget af fænomenet. For ham selv og hans familie får det uendeligt store konsekvenser, Byron mener nemlig, at hans mor i lige netop i det øjeblik hvor de to sekunder lægges til tiden, rammer en lille pige fra den fattige bydel med sin Jaguar.
Moren har ikke selv opdaget uheldet, men Byron får hende overtalt til at opsøge den lille piges mor. Så ruller historien, og selv om alt i første omgang ser ud til at gå godt, får den alligevel en aldeles sørgelig ende.
Byrons mor er en smuk kvinde og en kærlig mor, en perfekt kvinde, hvis ikke det var for hendes fortid. Med faderen er det en anden historie. Han er ikke tilstede rent fysisk, har sin lejlighed i London, hvor han opholder sig hele ugen, for at tjene mange penge, så hans familie, hans ejendom, kan være den mest perfekte i området. Han ringer morgen og aften for at høre om alt nu er perfekt, kommer hjem i week-enden for at tjekke op på alt, men sætter selv sit negative præg på den ellers perfekte facade.
Da moren opsøger den forulykkede piges mor, starter et venskab, som er helt forkert. Byron og vennem James mærker skævheden i venskabet mellem de to kvinder, de prøver at forpurre det, men alt går skævt.
Sideløbende med Byrons historie i 1972 får vi Jims historie. Den foregår i nutiden, og fortæller om den psykisk syge Jim, som lider af OCD, tvangshandlinger, og har en social fobi, et stakkels menneske, som arbejder som afrydder på varehusets café. Han har været inde og ude af institutioner siden sine unge år, og er et ensomt og ulykkeligt menneske. Han møder en kvinde, som viser interesse for ham, men han tør ikke lade hende nærme sig.
Dette er en sørgelig historie, en historie om al den skyld vi mennesker påtager os selv, om hvor ondt vi kan gøre andre mennesker, af ondskab, dumhed, ubetænksomhed.
Den er velskrevet og flyder fint, miljøet er virkelig godt beskrevet, og især Byrons og hans mors forhold er dejligt og varmende. Og man efterlades trods alt med et lille håb.