![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ulven af Katrine Marie Guldager. - , 2010 (dansk udgivelsesår) Genrer: Historiske Denne bog foregår i: Danmark Fantastisk Køge-krønike, som fortæller om en hverdag op imod og under anden verdenskrig. Historien giver en indblik i datidens provins. ![]() Anden verdenskrig fylder ikke meget i Katrine Marie Guldagers roman ’Ulven’, som i 2013 kom i en revideret udgave. Det er en fortælling om forskellige mennesker i og omkring Køge. Hovedpersonen er Leonora, som ved romanens begyndelse endnu ikke er født. Vi starter ved hendes bedsteforældre, hvordan far og datter bor sammen efter morens død. Hvordan den sky datter møder Peter, og hvordan hun en dag bliver vanvittig forelsket i Peter. Peter bejler til Lilly i flere måneder, inden hun endelig giver sig. Peter og Lilly bliver gift, men lige efter bryllupsdagen går Karl, Lillys far, helt i sort – og lever i flere måneder alene på loftet i sin villa. Karls husbestyrerinde lader Karl passe sig selv. Imens hører vi nærmere om Lilly og Peters forhold til hinanden, og det bliver et vendepunkt i familien, da deres ældste, Henry bliver født. Henry har egentlig et ganske godt liv, indtil Leonora melder sin ankomst. Henry mener herefter at Lilly svigter ham , hvilket påvirker ham i ufattelig grad. Reelt bliver Henry ond, og er bestemt ikke flik ved sin lillesøster. Han forsøger endda at dræbte søsteren. Leonora på sin side, kræver sin ret hos forældrene, og får den, og først senere er det hende der forsøger at myrde sin storebror. Ud over den lille families skærmysler hører vi også om Peter og Lilly, og hvordan de lever et liv sammen og delvis hver for sig. Hvilken indflydelse det har på Lilly, da der pludselig flytter en rig mand til byen, som giver Lilly megen opmærksomhed. Lilly begynder herefter at dyrke sin kunstinteresse. Historien er virkelig godt fortalt og man er som læser god underholdt. Af Per Kjær (20.09.2015) Andre bogomtaler af Per |
