![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Jernprøven af Holly Black. - , 2014, 2017(2), 2019(4), 2021(5) (dansk udgivelsesår) Genrer: Magisk/Eventyrlige Fængslende Harry Potter look alike, som samtidigt er sin helt egen. Vi er på en kostskole og kampen står mellem det gode og det onde. ![]() Cassandra Clare og Holly Black har i fællesskab skab en kostskole serie, som på nogle punkter minder om Harry Potter. Clare er bl.a. kendt for sin serie ’Dødens instrumenter’, mens Black er kendt for ’Spiderwick-fortællingerne’. At de i denne roman har slået pjalterne sammen, er bestemt interessant. Magisterium, er en troldmandsskole, hvor de fleste børn og unge drømmer om at blive uddannet. Dette gælder dog ikke for Callum Hunt, som i stedet gør alt hvad han kan, for at skjule sine magiske talenter. Dette skyldes ikke mindst faren, som har en fortid med uheldige oplevelser med Magisterium. Til optagelsesprøven gør Callum alt, hvad han kan for at dumpe. Det lykkes dog ikke, og Callum bliver optaget på skolen. Callum får hurtig et par venner i Aaron og Tamara, da de alle tre skal går ved den legendariske mester Rufus. De bliver dog alle hurtig trætte at Rufus, da de ikke mener at være værdige til de opgaver, Rufus giver dem. Hovedparten af romanen følger vi de tre studerende og deres liv på skolen, men samtidig bliver der introduceret en ondskab, hvor de tre venner bliver nødt til at træde til, for at deltage i kampen mellem det gode og det onde. Romanen er særdeles spændende og er trods sine 300 sider hurtigt læst. Anden bind er udkommet i starten af 2016. Af Per Kjær (17.09.2016) Andre bogomtaler af Per |
