![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale En anden gren : roman af Jesper Wung-Sung. - , 2017(1-4), 2018(6-8), 2019(9) (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Historiske, Livshistorier Denne bog foregår i: Danmark, Tyskland Denne bog foregår i: København (Danmark), Berlin (Tyskland) Fantastisk fortælling om livet i København i starten af 1900-tallet, når man er i blandet ægteskab. Livet er bestemt ikke en dans på roser – men kærligheden kan overleve meget. ![]() Jesper Wung Sung har med ’En anden gren’ fortalt historien om sin oldefar og oldemor, og hvordan deres liv formede sig i starten af det 20 århundrede. San Wung Sung var kineser, som fik en kontrakt på at optræde i Tivoli i København i 1902. Kinesiske mennesker i København på dette tidspunkt, vakte opsigt – og blev et stort tilløbsstykke. Vi hører om Sans stille tilværelse i København og hvordan han finder det mærkeligt at være en del af en udstilling. Sideløbende med denne historie følger vi Ingeborg Danielsen, som er ung kvinde, der arbejder hos en bager. Hun er ligesom San meget indadvendt og affindende i forhold til sin rolle i livet. Dette ændrer sig, da hun se San i Tivoli. Hun bliver forelsket i denne mand hun ser på udstillingen, og han i hende. Jesper Wung Sung fortæller om deres skjulte møder, og hvordan dette påvirker Ingeborg. Ingeborg er pludselig ikke denne generte unge kvinde, men modnes i processen og får modet til at sige fra overfor sin familie, arbejde og kollegaer. Hun ønsker et liv sammen med San. Ingeborg bliver en mønsterbryder. At være en mønsterbryder, opfatter familie bestemt ikke som positiv. Ingeborg skal rette ind eller de slår hånden af hende. Ingeborg nægter. Sammen med San får hun opbygget en tilværelse i Københavns slum. Familien er fattig på materielle værdier, men deres kærlighed blomstrer. Ingeborg og San følges i hele Sans levetid, hvor familie har op og nedture, og hvor familien langsom bliver mere talrige. Jesper Wung Sung har skrevet en helt fantastisk og medrivende roman om en indvandrerfamilie og deres vilkår i Danmark. Deres situation er næppe meget anderledes, end situationen er i Danmark 100 år efter, hvis man indgår blandede ægteskaber. Romanen giver bestemt stof til eftertanke og kan varmt anbefales. Af Per Kjær (21.08.2018) Andre bogomtaler af Per |
