Herligt romantisk fortælling om englænderne under Karl den Første og hvordan en lille børneflok overlever borgerkrigen.

Frederik Marryat skrev romanen helt tilbage i 1847 og den udkom første gang på dansk i 1851. Romanen har siden været udgivet minimum én gang pr. årti. Romanen er også filmatiseret flere gange uden jeg dog at den grund har fået set en af filmatiseringerne. OG det er muligvis meget godt, da jeg har mine helt egne billeder af romanens hovedpersoner, ikke mindst fra Erik Hjorth Nielsens illustrationer til den uforkortede udgave fra 1982 fra Hernovs Forlag.

Der er borgerkrig i England, hvor kong Karl er taget til fange. Kongen undslipper Cromwell og flygter mod Nyskoven. I Nyskoven bor oberst Beverley med hustru og fire børn. Beverley er kongetro og det er en af Beverleys skovløbere, Jakob, også. Forskellige omstændigheder gør, at Jakob tager de fire børn med ud i Nyskoven og gemmer dem her som sine egne børnebørn, imens Beverleys herresæde i udkanten af Nyskoven nedbrænder.

Hovedparten af romanen følger nu, hvordan Jakob langsomt begynder at oplære de fire børn i livet i skoven. Edward som skovløber og skytte, så at de kan få vild på bordet. Humphrey som landmanden, der begynder at opdyrke jorden omkring deres hytte og indfange vilde heste og køer. Alice til madlavning og syning og endelig lille Edith til pasning af de mindre dyr og hjælpe til, hvor hun kan.

Der følger en lang periode, hvor den lille familie udsættes for forskellige farer, samtidig med at børnene hver på sin side, må bliver dygtige til deres arbejde, indtil den dag, hvor de alene må klare gården.

Inden dette sker, har Jakob dog introduceret Edward og Humphrey til den nye skovfoged, der er en ven af Jakob. Oswald Partridge får sandheden om de fire børn herkomst at vide, inden Jakob dør. Børnene må nu leve alene, og selv sørge for deres videre skæbne. Edward er meget opfarende og kan ikke glemme sin herkomst, mens Humphrey er mere forstandig og forsøger at lægge en dæmper på Edwards følelser.

Endelig er den romantiske historie mellem Edward og den nye herremands datter. De har et godt øje til hinanden. Herremanden, som nok er uenige i kongens måde at reagere landet på, ønsker at skabe fred imellem kongen og Cromwell.

Inden den romantiske røverhistorie er forbi, ved alle selvfølgelig hvem de fire børn i virkeligheden er, og de går hver især en meget lys fremtid i møde.

Romanens svageste del er helt klart slutningen, hvor vi skal have alt at vide i løbet af ganske få sider. Men stadig en yderst hyggelig roman, som jeg med største fornøjelse har læst med jævne mellemrum siden min søsters læste romanen højt for mig som barn.