Dansk klassiker, som fortsat er en medrivende roman og en stor piges liv i indre København og hendes første virke, efter at hun er flyttet hjemmefra.

’Barndommens gade’ skrev Tove Ditlevsen tilbage i 1943 – og er da også primært en skildring af den triste tilværelse i København i 1930’erne. Vi følger Ester, og hvordan hun lever sammen med mor og far og storebror i en lille trist lejlighed i København. Hvordan hverdagen former sig og hvor familien gør, når der skal festen.

’Barndommens gade’ blev tilbage i 1986 filmatiseret med Sofie Gråbøl i hovedrollen, som den unge Ester – og var vel nærmest Sofie Gråbøls gennembrud på film. Filmen var instrueret af den garvede instruktør, Astrid Henning-Jensen (1914-2002), som var jævnaldrende med Tove Ditlevsen (1917-1976) og måske selv været barn i København i 1920’erne.

Filmen og ikke mindst romanen giver et indblik i det København, som fandtes på daværende tidspunkt. Hvordan man knokler for at tjene til livets ophold. Hvordan det må være at købe gammelt brød hos bageren, for at få pengene til at slå til. Vi møder ligeledes Esters veninde Lisa. Altså en helt almindelig hverdag på godt og ondt.

Samtidig skildres, hvordan småkårsfolk samtidig kan være stolte. Frk. Thomsen er den flinke kvinde i huset, som moren godt kan lide og hvor Ester gerne må komme, indtil det viser sig, at frk. Thomsen tjener på ved at have herrer på besøg.

Senere i romanen hører vi om Esters liv som ung kvinde, der nu selv skal tjene sine penge og bo på værelse. Esters møde med en ung mand, og hvordan man gebærdede sig i 1930’erne. Ester er efterhånden blevet voksen og vel nærmest fundet sig selv.

Romanen holder.