menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mårbacka af Selma Lagerlöf. - , 1922(1-4), 1923(5), 1930(7) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Livshistorier

Denne bog foregår i: Sverige

Selma Lagerlöfs tre erindringsbøger er samlet i et bind, og det er ualmindelig underholdende og hyggelig læsning.


bogomslag
Denne anmeldelse er oprindelig skrevet af Nanna Knudsen den 06.03.2006:

Det er ikke uden grund, at Mårbacka er mere end en gammel gård for de fleste svenskere. Selma Lagerlöf fortæller så fængende om sit barndomshjem og sin familie, at man føler sig aldeles hjemme på Mårbacka.

De tre erindringsbøger har skiftende fokus mellem gården, familien og til sidst den halvvoksne Selmas besøg i Stockholm og Uppsala. Der fortælles om farens fødselsdag, der er årets festligste dag, husholderskens historier om gamle dage, guvernanternes og de talrige familiemedlemmers kærlighedsliv - og om alt muligt andet mellem himmel og jord.

Lagerlöf er en mester i at formidle sanseindtryk og tanker fra både børn og voksne, og man bliver derfor meget hurtigt opslugt af bogen. Selv om der lurer mørke skyer i horisonten, efterlader læsningen af Mårbacka en i fornøjet stemning.


Af Per Kjær (22.11.2020)

Andre bogomtaler af Per
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden