![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtaler af Susanne Jonna er 54 af Kim Fupz Aakeson En lille trist roman, som er svær at ryste af sig. Et rigtig godt portræt af den midaldrende Jonna, som ikke kan undgå at berøre sin læser. Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood Stor, stor oplevelse, stor litteratur. Moderne dystopi, skræmmende som en Hitchcock film. Ønskelisten af Grégoire Delacourt Ja, tænk hvis du vandt i Lotto. Det gør Jo, og det vender op og ned på hendes liv… “Life happens when you´re busy making other plans”. Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh Efter en hård barndom som fremmed på børnehjem og som uønsket barn i plejefamilier. Victoria er kun i stand til at kommunikere med andre mennesker ved hjælp af blomsterne og deres sprog. Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh Efter en hård barndom som fremmed på børnehjem og som uønsket barn i plejefamilier er Victoria er kun i stand til at kommunikere med andre mennesker ved hjælp af blomsterne og deres sprog. Straffen af Anton DiSclafani Thea er blevet straffet for en åbenbart forfærdelig opførsel, derfor bliver hun sendt hjemmefra til en pæn pigeskole, hvor hun har svært ved at holde sin seksualitet i ave. Underet af Emma Donoghue Underet handler om en 11-årig pige, som efter sin brors død nægter at indtage føde, for at kunne forkorte hans tid i skærsilden. Da sygeplejersken Lib tilkaldes, begynder et psykologisk magtspil. Den fabelagtige familien Frank af Michael Frank Velskrevet biografisk roman om en kvindelig storforbruger, af penge, af ting og først og fremmest af mennesker. De sidste venner af Jane Gardam Tredje bind i den vidunderlige trilogi fra det England, der var engang. Om dem, der rejste ud, og var de mest betydende, advokater, dommere, deres hustruer og deres liv i det britiske imperium. Imperiets mand af Jane Gardam En helt vidunderlig trilogi fra det England, der var engang. Om dem, der rejste ud, og var de mest betydende, advokater, dommere, deres hustruer og deres liv i det britiske imperium. Manden med træhatten af Jane Gardam Bind to af denne vidunderlig trilogi fra det England, der var engang. Om dem, der rejste ud, og var de mest betydende, advokater, dommere, deres hustruer og deres liv i det britiske imperium. Miss Blackpool af Nick Hornby Nostalgisk roman om de gode gamle 60ere i engelsk TV og om den ukuelige Barbara, hvis store idol er Lucille Ball. I én person af John Irving John Irving er på banen igen – I sin gode, gamle topform To sekunder i Byron Hemmings’ liv af Rachel Joyce En smuk roman om tabte liv og om kærlighed, dumhed og ondskab. Og om tilfældigheder, som vi ikke selv er herre over. Og om angst og sorg, alt fortalt med kærlighed og empati. Landskaber fra Dødens metropol af Otto Dov Kulka Et hjertegribende portræt af en barndom i tysk koncentrationslejr. Forberedelse til næste liv af Atticus Lish En trods alt meget smuk roman om det svære, svære liv. Som burde være let, men som er så forfærdelig kompliceret, fordi man ikke altid selv kan bestemme sin skæbne. Levende og døde i Winsford af Håkan Nesser Endnu en gang slår Nesser fast, at han er en stor mester, ikke blot I krimigenren, men som romanforfatter. Intrigen holder fast I læseren til sidste side. Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine af Thorstein Thomsen Biografisk roman om den oprindeligt danske Hollywood-instruktør Douglas Sirk. Opvokset hos danske forældre i Hamborg, senere jødisk gift og endelig flygtet til USA under 2.verdenskrig. En passende aftale af Fay Weldon Fay Weldon er tilbage I højt humør og med lanserne hævet. En underholdende og befriende sarkastisk roman med bid i om livet Upstairs Downstairs i London 1899. Kongen længe leve af Fay Weldon “Man kan aldrig få for mange diamanter” - dette er Dronning Alexandras indstilling til sin og kongens kroningsceremoni i det andet bind af Fay Weldons romantrilogi Kærlighed og arv. Nye tider af Fay Weldon Med dette bind afsluttes trilogien om Lord og Lady Dilberne, deres børn og svigerbørn, og tjenestefolk. Nu skal alt gøres klart til Majestætens besøg, men de voksne børn er præget af den nye tid. Stedmorens dagbog af Fay Weldon "Ansigtet på hovedpuden kan til enhver tid skiftes ud, men en (mands) datter er for evigt". Hvad køer ved om livet af Rosamund Young Denne lille underholdende bog fortæller om et langt liv med køer og alle deres charmerende egenskaber, og samtidig lærer vi gevaldig meget om økologisk kvægdrift. Historien om A.J.Fikrys liv af Gabrielle Zevin En historie om kærligheden – til litteraturen, til kæresten, til barnet, til vennerne. En histore om kærligheden til LIVET. |