Fornøjelige fortællinger fra dagen i 1970’erne hvor Matador blev til ude på Nordisk Film. Dette er kræs for Matador-elskere.

For mange danskere står tv-serien Matador som det ypperligste indenfor dansk tv-fiktion. Seermæssigt har hverken Krøniken eller Rejseholdet kunne slå Matador.



I Et liv med Matador fortæller Lise Nørgaard levende om tiden med Matador. Hvordan Matador var en roman-ide hun fortalte om til programchef Jørgen Ifversen og instruktør Erik Balling. De mente straks dette kunne være en afløser for DR store succes Huset på Christianshavn.



Lise Nørgaard krydrer sin fortælling med små anekdoter om forholdene mellem de forskellige personer, forholdet mellem Nordisk Film og Danmarks Radio, hvordan serien blev mødt med stor modsat fra en enkelt anmelders side og hvordan serien efterhånden blev Danmarks største tv-succes.



Der fortælles f.eks. om Buster Larsens forhold til Kvik og at det er den samme hund der har begge rollerne som Kvik. Hvordan man laver ”det er en tysker”-tricket og hvordan kantinen på Nordisk Film lavede al den dejlige mad som skuespillerne spiste under optagelserne. Disse foregik i øvrigt næsten altid om formiddagen, således at skuespillerne kunne passe deres øvning om eftermiddagen og teaterarbejde om aften.



For en af landets største Matador-fans er Et liv med Matador dejlig læsning, men selv om bogen er levende skrevet er den lidt rodet i sin fremstilling. Der springes en del – både kronologisk og indholdsmæssigt således at man som læser aldrig kan være sikker på, hvornår en sag er ”fuldt belyst”.



Bogen giver ny viden til Matador-universet. Afslutningsvis fortæller Lise Nørgaard om personernes fremtid. Dette er ikke lige munter læsning og selv om vi nok alle ønsker denne viden ser vores egen videre-digtning nok i flere tilfælde bedre ud end Lise Nørgaards.



Hvis man lige har genset alle 24 afsnit af Matador og stadig tørster efter mere er dette et godt sted at starte. Men man kunne også læse den del af Lise Nørgaards forfatterskab der minder mest om Matador: Volmer – portræt af en samfundsstøtte, Kun en pige og De sendte en dame.