Werner Skrake er en uheldig mand. For sønnen Viki er farens uheld en byrde, der forfølger ham langt ind i voksenlivet.

I en ung alder kører Werner en coca colabil ind i et træ under lanceringen af colaen i Finland. Det komiske uheld bliver bestemmende for Werners liv, for det er ikke den eneste gang, han kommer ud for et uheld, der kalder hånlatteren frem hos omgivelserne.

Viki vokser op med spekulationerne om sin families hemmeligheder: Hvad skete der for farfar Bruno under krigen, har mor Vera en affære, og hvor tager Werner mon hen, når han i dagevis forsvinder? Familiens liv under Vikis opvækst foregår i en stadigt nedadgående spiral, hvor forældrene fjerner sig mere og mere fra hinanden - især efter at endnu et af Werners uheld har haft tragiske konsekvenser.

Faren ved at være en Skrake er en opvækstroman, der adskiller sig fra andre. Først og fremmest er der næsten ikke plads til den nostalgí og sentimentalitet, der ofte er en væsentlig del af den slags romaner. Viki har fjernet sig så langt fra barndommens verden, og det er først, da han nærmer sig de 40, at han søger tilbage til bardommens land.

Mest af alt er romanen en fortælling om et far-søn-forhold og om at komme overens med skeletterne i skabene. Om at se tilbage, før man kan se frem.

Langt hen i romanen forbliver det en gåde, hvorfor Werners uheld plager Viki så meget, og det er et mysterium, der ikke kan undgå at optage læseren. Fortællingen har drive, og romanen er helt sikkert værd at læse mere end én gang.