![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bille August : et portræt af manden og hans film af Niels Frid-Nielsen. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Livshistorier Flot bog om Bille August og hans film. Titlen er dækkende selv om vi får mest at vide om Bille Augusts film fra Honningmåne og frem til Return to sender. ![]() Omslag af: Harvey Macaulay/Imperiet, med foto af Isak Hoffmeyer Niels Frid-Nielsen, der bl.a. har været film-anmelder på Morgen-tv giver i bogen Bille August et personligt indtryk at Bille August og hans film. Niels Frid-Nielsen har i forbindelse med tilblivelse haft en række samtaler med Bille August og forskellige personer i hans omgangskreds. F.eks. har han talt med Peter Reichhardt, Dirk Brüel og Peter Asschenfeldt for at nævne forskellige typer af mennesker som Frid-Nielsen har talt med: skuespilleren, fotografen og vennen. Niels Frid-Nielsen går heldigvis efter filmene og ikke efter manden, men helt undgås skal Bille Augusts privatliv dog helle ikke. I den forbindelse finder jeg at der bliver mest interessant når talen går på den tid den konkrete film er lavet og hvordan Bille Augusts eget liv var på det pågældende tidspunkt. Bille August fortæller åbenhjertig om sine film og en del af baggrunden for den enkelte film. Samtidig taler de om August forhold til sin far og til alle kvinderne i hans liv. Efterhånden bliver denne del dog lidt kedelig og hvis man har hang til sladder om Bille August er dette bestemt ikke bogen du skal læse! På flere måde synes jeg forsat privatmanden Bille August er privat. Og egentlig er jeg meget tilfreds med den måde som Niels Frid-Nielsen har vægtet stoffet. Efter min menig er filmene og baggrunden for den enkelte film mere interessant end Bille Augusts privatliv. I løbet af bogen små trehundrede sider får vi en række informationer om de enkelte film. Samtidig diskuterer Niels og Bille forskellige temaer i den enkelte film. Ud over at det selvfølgelig er spændende læsning vil disse afsnit klart kunne bruges af folk der skriver opgaver om Bille Augusts film. Næste opgave bliver nu at se eller gense alle Bille August film. En herlig sidegevinst ved bogen. Af Per Kjær (20.01.2005) Andre bogomtaler af Per |
