menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Råbet fra balkonen af Robertson Davies. - , 1986(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Historiske, Humor, Klassikere, Slægt

Boy Stauntons søn David er en succesrig strafferetsadvokat, men alligevel en skuffelse for sin far, der ikke kan acceptere sønnens forbrug af alkohol og manglende forbrug af kvinder.


bogomslag
Omslag af:
Peter Stoltze
Da Boy Staunton findes død under mystiske omstændigheder, drikker David mere end nogensinde, og en aften til en trylleforestilling med den verdensberømte Magnus Eisengrim, råber han sit spørgsmål ud over salen: "Hvem dræbte Boy Staunton?"

Hvem der dræbte Boy Staunton er ét af de væsentlige spørgsmål i Deptfordtrilogien, men David finder ikke umiddelbart noget svar.Han rejser til Zürich for at opsøge en psykolog, og hans livshistorie og det anstrengte forhold til faren oprulles under møderne med den jungianske læge Jo von Haller. Beretningen om begivenhederne omkring Boy Stauntons begravelse er hylende morsomme (for læseren, ikke for David), og fortællingen om forældrenes ægteskabs forlis sørgmodig.

Da David når til et vendepunkt i sin tilværelse støder han ind i sin gamle skolelærer, Dunstan Ramsay, som han har et mildest talt ambivalent forhold til. Mødet med Ramsay fører også til et møde med den mystiske Magnus Eisengrim og med den grimme, men fascinerende Liesl, der viser David, hvilken retning hans liv kan tage - hvis han tør.

Davies er som altid vittig, begavet og spændende, og man får ikke så lidt indblik i den jungianske tankegang undervejs.


Af Nanna Knudsen (21.01.2005)

Andre bogomtaler af Nanna
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden