At finde sin kone i seng med en anden er grundlæggende en ubehagelig oplevelse. Men at det ligefrem skal føre til mord, er svært at acceptere, ikke mindst for den myrdede.

"For Guds skyld, Esme, ikke Snifferen," udbryder Connor Gilmartin, kaldet Gil, da han finder sin kone i seng med deres fælles kollega, der altså går under navnet Snifferen. Bemærkningen får fatale konsekvenser, for før Gil får set sig om, ligger han død på soveværelsesgulvet. Og det er da næsten ikke til at holde ud at blive slået ihjel af sådan en opblæst nar! Så hvad gør en død mand så? Han hjemsøger selvfølgelig sin morder, der takket væres Esmes kølige hjerne undgår at blive mistænkt for mordet.

Det er den barokke start på Robertson Davies’ næstsidste bog. Som altid hos Davies er det barokke et udgangspunkt for en storslået fortælling, denne gang med tråde til Wales, USA og selvfølgelig Canada. Gil forfølger nemlig sin morder til en filmfestival, men i stedet for filmklassikere får Gil sin slægts historie at se.

Sideløbende følger vi naturligvis Snifferens samvittighedskvaler og Esmes excellente udnyttelse af ægtemandens død. Lyder det mærkeligt og forvirrende? Det er det ikke, det er Robertson Davies for fuld udblæsning, velskrivende, morsom, begavet, underholdende og med et satirisk bid, der er få forundt.